MacBook Air Skrevet den januar 15th, 2008 af Ulrich Gerting Bojko
Vil du have en ultralet bærbar uden at gå på kompromis med skærmstørrelse, så kig lige en ekstra gang på det nyeste skud på stammen fra Apple. Den er let og lækker, men den er ikke for alle.
Så kan den nye MacBook Air bestilles. Med startpriser på 12.999,- er det ikke nogen helt billig fornøjelse.
Apple har igen vist alle de andre computer-producenter hvor skabet skal stå. Med denne ultralette bærbar, der kan være i en kuvert, har de skabt et helt unikt produkt. Lækker ser den jo ud og skulle Apple forbarme sig og sende mig et eksemplar til test, så hører de ikke noget ondt ord fra mig.
Hvem er den til?
Med kun 80 Gb harddisk eller 64 Gb SSD (Solid State Drive) er det ikke en maskine der kan bruges til iMovie projekter m.m. Denne her er mere beregnet til den almindelige kontorbruger der rejser meget. Sælgeren der godt vil have noget lækkert udstyr. Eller Bloggeren der rejser meget. Alene på grund af den lave vægt er det uhyre attraktiv.
Jeg vil erklære mig enig med John Gruber, der hellere ville have have en 12″ skærm. Det giver lidt bedre plads når man sidder i et tog eller fly.
Apple har presset citronen så meget at de har fået Intel til at nedskalere deres CPU med 60%. Simpelthen for at spare plads.
Som altid med ultra-lette bærbare er der plusser og minusser.
1.36 kg.
1.94 cm høj
13.3″ skærm
Fuld størrelse tastatur med oplyste taster i mørket.
Remote Disc
En helt ny metode til at få adgang til DVD eller CD-rom drev på Mac og PC’ere i nærheden.
Næste-generation trådløs
Med den nye 802.11n teknologi til trådløs forbindelse bliver netværket dobbelt så hurtigt.
Intet DVD eller CD-romdrev
Man kan boote via Remote Disc men der vil aldrig være mulighed for at se en DVD på den.
Få porte
Der er ingen Ethernet eller firewire og der er kun en USB-port.
Langsom CPU
Mulighederne er 1.6/1.8GHz. Her ligger en almindelig MacBook på 2.0/2.2 GHz.
