Bento by FileMaker Skrevet den februar 20th, 2008
Savner du lige det ene program der kan bruges til at holde styr på alle dine data. Forsikringspolicer, passwords, indbo mv. Så kunne det være du skulle prøve at kigge lidt på Bento. Det er specielt designet til at holde styr på alle dine private projekter og de data som normalt sidder i et ringbind et eller andet sted på loftet.
Update:
- Chris Foresman har skrevet en kritisk, men rigtig god anmeldelse af Bento som skal tages med i overvejelserne inden der bliver investeret i programmet.
- MacWorld giver Bento 4 mus (ud af 5) og kalder det en rigtig god løsning til private, der har brug for at holde styr på husholdningen, forsikringer hobbyprojekter mv. Selv små virksomheder kan faktisk bruge Bento. Men til den krævende bruger, der bruger relationelle databaser og gerne vil have Applescript og Automator, er Bento nok lige for simpelt.
FileMaker har produceret en ny type personlig database. Programmet hedder Bento. Det koster Kr. 279,- og kan kun bruges til med Leopard på en Mac. Der kan selvfølgelig downloades en 30-dages demo gratis. Desværre findes programmet kun på engelsk indtil videre. Håbet er, at den danske leverandør på sigt, kan få det oversat men jeg har ikke hørt nogle rygter der kan bekræfte det.
Bento udmærker sig ved at kunne rigtig mange ting på samme tid. Det kan i bund og grund bruges som en personlig database til alt fra kontaktoversigter til at holde styr på små byggeprojekter. Det er supernemt at tilpasse på alle leder og kanter. Selve stilen minder uhyggeligt meget om Apples iWork serie. Der har været UI-designere på overtid på projektet.
Bento leveres med over 20 skabeloner. Dvs. stort set al data kan sættes i system. Bento er ikke en foto-database men det kan faktisk ret nemt bruges som en udvidet scrapbog, da hvert foto kan få tilføjet et hav af informationer om hvem, hvor, hvornår og hvorfor osv.
Jeg har set en del af sådanne programmer i tidens løb men Bento er det mest lovende til dato. Og til den pris er det et fund.
De vigtigste MacBook Air anmeldelser Skrevet den februar 15th, 2008
Inden du smider en masse penge efter et produkt du ikke har prøvet før, er det altid en god ide at se hvad andre syntes om det samme produkt. Jeg har samlet en håndfuld links til de mest omfattende anmeldelser af Apple’s nyeste computer.
Update:
- Daring Fireball (John gruber) har lavet en opsummering over hvem der bør købe en MacBook Air og hvad de bør bruge den til. Den er værd at læse.
Hvis du går og overvejer at bestille en MacBook Air, så prøv lige at læse hvad de professionelle har at sige om maskinen først. Det kan ikke skade at tage deres mening med i købet men det kan måske give dig en større klarhed over hvad det er for en produkt du køber.Walt Mossberg fra Wall Street Journal er uden sammenligning en af mest indflydelsesrige IT-journalister og han bedømmelse kan betyde rigtig meget for et produkts salgstal. Hvis du ikke læser andet så læs i det mindste hans anmeldelse af den nye maskine.Andre anmeldelser:
- Steven Levy fra Newsweek
- Edward Baig fra USA Today
- David Pouge fra New York Times
- Meredith Vieira fra NBC (video)
- PC Worlds lab test
- Gizmodo benchmarks
TimeMachineEditor 1.2 Skrevet den februar 6th, 2008
Er årsagen til du heller ikke er sprunget med på Timemachine bølgen, at du mangler nogle flere muligheder for at redigere i indstillingerne for backuppen, så er dette lille program sikkert lige noget du kan bruge.
TimeMachine virker på den måde at første gang du sætter den op, tager den en komplet backup af hele dit system og derefter tager den en backup hver time. Når den eksterne disk er fuld sletter Timemachine de ældste time-backupper for at frigøre mere plads.
Men hvis du nu føler at det er lige i overkanten i forhold til hvad du har brug for så kunne TimeMachineEditor være løsningen. Her kan du vælge at tage backup hver dag, uge eller måned samt bestemme hvilket tidspunkt på dagen der skal tages backup.
Kilde: TUAW
Greenpeace giver Apple et skulderklap Skrevet den januar 28th, 2008
Apple har i mange år været på Greenpeace’s “miljøsvin”-liste. Nu giver Greenpeace et skulderklap til Apple, men siger samtidig at der er et stykke vej endnu.
I en nyhed fra 18. januar skriver Greenpeace kort og godt at det glæder dem at se hvordan Apple begynder at tænke mere og mere på miljøet og de ikke længere bruger Arsen og kviksølv i deres computere.
Kilder:
Masser af rygter om en ny MacBook Pro Skrevet den januar 22nd, 2008
Det svirrer med rygter på nettet. I øjeblikket handler rygterne om en ny udgave af Apples MacBook Pro. Den nåede ikke med på MacWorld men måske er det lige på trapperne.
Nogle rygter går på at maskinen får 2 harddiske i sig. Andre rygter går på MacBook Air lækre multitouch trackpad bliver en ny feature.
Selv tror jeg mest på det rygte med multitouch. 2 harddiske i en bærbar virker ikke troværdigt og det ville da også øge vægten. Og øget vægt er jo ikke ligefrem et godt salgsargument for en bærbar. Så er der muligheden for at Apple vælger at smide en almindelig harddisk og så et SSD (Solid State Drive) på 64Gb i dyret. Men sådanne et SSD koster omkring $ 1000,- og der er vel også en øvre grænse for hvor meget forbrugerne vil betale for deres Mac’s. Det virker bare ikke brugbart.
Kilder:
MacBook Air - Apple er blevet grøn Skrevet den januar 20th, 2008
Med MacBook Air ser det ud til at Apple er blevet mere miljøbevidst. Tidligere har de ellers fået på puklen af Greenpeace for deres produktionsmetoder der ikke ligefrem har tilskyndet et sundt miljø.
Noget kunne tyder på at Apple, så småt er begyndt at skifte spor. Deres nye MacBook Air indholder følgende “grønne” tiltag:
- Fuldt genanvendeligt aluminiumskabinet
- Kviksølv-frit LCD skærm med glas uden Arsen
- Printkort uden BFR og PVC
- 50% mindre indpakning end forrige MacBooks
- Overholder ENERGY STAR kravene
- Modtager af en EPEAT Silver Rating
Nu er det jo ikke ligefrem fordi at MacBook Air er det mest miljøbenlige bærbar i verden. Men det er da en begyndelse.
Kilde: TUAW
Mere om CPU mysteriet til MacBook Air Skrevet den januar 18th, 2008
Apple har fået Intel til at fremrykke deres produktion af en helt ny lav-energi chip. Noget tyder på at den først skulle være udkommet i efteråret 2008, men den sidder i Apples nye MacBook Air.
Da Apple udsendte deres nye MacBook Air tidligere på ugen, gik der ikke mange timer før AnandTech havde luret deres nye CPU af. Men nu tyder noget på at der ligger mere bag historien.
Efter at have presset Intel lidt, kan de nu afsløre at den nye CPU ikke bare er en nedskaleret version af Intel Core 2 Duo.
Hele historien er meget teknisk og omhandler en masse om strømstyrker, pakkelevering i chippen, temperaturen mv. Det er ikke noget jeg ved ret meget om men syntes dog at det er værd at linke til.
MacBook Air Skrevet den januar 15th, 2008
Vil du have en ultralet bærbar uden at gå på kompromis med skærmstørrelse, så kig lige en ekstra gang på det nyeste skud på stammen fra Apple. Den er let og lækker, men den er ikke for alle.
Så kan den nye MacBook Air bestilles. Med startpriser på 12.999,- er det ikke nogen helt billig fornøjelse.
Apple har igen vist alle de andre computer-producenter hvor skabet skal stå. Med denne ultralette bærbar, der kan være i en kuvert, har de skabt et helt unikt produkt. Lækker ser den jo ud og skulle Apple forbarme sig og sende mig et eksemplar til test, så hører de ikke noget ondt ord fra mig.
Hvem er den til?
Med kun 80 Gb harddisk eller 64 Gb SSD (Solid State Drive) er det ikke en maskine der kan bruges til iMovie projekter m.m. Denne her er mere beregnet til den almindelige kontorbruger der rejser meget. Sælgeren der godt vil have noget lækkert udstyr. Eller Bloggeren der rejser meget. Alene på grund af den lave vægt er det uhyre attraktiv.
Jeg vil erklære mig enig med John Gruber, der hellere ville have have en 12″ skærm. Det giver lidt bedre plads når man sidder i et tog eller fly.
Apple har presset citronen så meget at de har fået Intel til at nedskalere deres CPU med 60%. Simpelthen for at spare plads.
Som altid med ultra-lette bærbare er der plusser og minusser.
1.36 kg.
1.94 cm høj
13.3″ skærm
Fuld størrelse tastatur med oplyste taster i mørket.
Remote Disc
En helt ny metode til at få adgang til DVD eller CD-rom drev på Mac og PC’ere i nærheden.
Næste-generation trådløs
Med den nye 802.11n teknologi til trådløs forbindelse bliver netværket dobbelt så hurtigt.
Intet DVD eller CD-romdrev
Man kan boote via Remote Disc men der vil aldrig være mulighed for at se en DVD på den.
Få porte
Der er ingen Ethernet eller firewire og der er kun en USB-port.
Langsom CPU
Mulighederne er 1.6/1.8GHz. Her ligger en almindelig MacBook på 2.0/2.2 GHz.


